Christian Kolding Lensbøl -

Christian Kolding Lensbøl

"Personlig IT at kunderne kender dig ved navn og at de har tiltro til dig"

Christian Kolding Lensbøl

Teamleader og Service Delivery Manager

+45 4911 8844
servicedesk@comit.dk

Hvornår startede du hos Comit?

September 2014

 

Hvad var det der gjorde at Comit var ’stedet’ for dig?

Jeg var træt af at være ansat i en stor virksomhed, hvor man ikke blev lyttet til, selvom man flere gange havde bevist, at det gav noget. Jeg kendte Reza og det var via ham, at jeg fik job hos Comit. Det var en stor omvæltning at gå fra 1500 medarbejdere til 15 – og også at gå fra meget store kunder til meget små. Det menneskelige aspekt hos Comit har betydet rigtig meget for mit valg.

 

Hvad er dit område – kort fortalt?

Jeg er Service Delivery Manager og har som teamleder ansvar for servicedesk/frontline konsulenterne.

 

Hvad betyder personlig IT for dig?

Personlig IT er den personlige kontakt med kunderne, at kunderne kender dig ved navn. At de har tiltro til dig, også når tingene af og til ikke kører lige præcis som man ønsker det.

 

Hvordan synes du at Comit har udviklet sig (som arbejdsplads) gennem årene?

Jeg synes, at Comit de seneste 3½ år har ændret sig markant fra at være lidt ”nutidige” i vores tanker og holdninger, til i dag at være mere ”på” i forhold til, at følge lidt mere med i, hvad der rører sig i fremtiden. Det har været en fantastisk rejse at få defineret hvem vi er, hvordan vi er, samt hvordan vi arbejder. Det har mildest talt været noget af en øjenåbner, for os alle. Comit er også gået fra at være meget fokuseret på tekniske krav, uddannelse osv. til at fokusere mere på de bløde værdier og på medarbejderne. Det er meget i tråd med min personlige tilgang til kolleger og kunder, da man i min optik ikke kan nøjes med kun at have fokus på den ene del.