Reza Vahdati
COO
+45 3031 4898
rv@comit.dk
“Vi tænker som de store og arbejder som de små”
Hvornår startede du hos Comit?
September 2011
Hvad var det der gjorde, at Comit var ’stedet’ for dig?
Efter 7 gode år på min tidligere arbejdsplads ville jeg gerne prøve noget nyt. Jeg ville gerne videre til en mindre virksomhed, hvor jeg kunne være med til at bygge noget op og gøre brug af den erfaring, jeg havde tilegnet mig. I Comit kunne jeg netop arbejde videre med min passion for kvalitet, effektivisering og service. Ansættelsesprocessen var effektiv – ét møde med ledelsen og derefter enighed om et fint match.
Hvad er dit område – kort fortalt?
Strategisk og taktisk ledelse. Mit største fokus er, at kunderne er tilfredse, og at vi altid leverer lige lidt over, hvad der er aftalt i kontrakterne. Som ansvarlig for leverancen er det vigtigt for mig, at vi altid er tilgængelige og hjælper vores kunder med at opleve en stabil it-drift. Internt arbejder jeg med en ”åben dør-politik”, hvor der skal være plads til en dialog, når behovet er der. Derudover er jeg optaget af, at identitet og kultur er på linje.
Hvad betyder personlig IT for dig?
Mennesker, relation, god kemi, ærlighed, opfølgning. En stor del af personlig IT bunder for mig i service. Særligt den service som går udover kundernes forventninger og typisk ikke koster noget.
Hvordan synes du, at Comit har udviklet sig (som arbejdsplads) gennem årene?
Til trods for at jeg var forberedt på et nyt miljø, fik jeg alligevel et kulturchok, da jeg startede hos Comit. Jeg kom fra en stor professionel virksomhed og oplevede i starten en stor forskel i arbejdssproget – mine nye kollegaer var ikke vant til at snakke om procesorienterede arbejdsgange, og det var ikke altid nemt at ”forstå” hinanden. I dag snakker vi alle samme sprog og arbejder efter markedsstandarder, hvad angår processer, it-revision og service management. Vi tænker som de store og arbejder som de små. Som mennesker står vi altid sammen og hjælper hinanden med at opnå vores mål.