Hvad skal du overveje når du outsourcer?

Vil du vide mere?

+45 4911 8800

5 tips til outsourcing af din IT

Der er mange fordele ved IT Outsourcing. Den grundlæggende idé er, at I som virksomhed kan fokusere på jeres kernekompetencer og forretningsudvikling, i stedet for at bekymre jer om IT-infrastruktur eller datastyring. Ved at outsource jeres IT-drift, vil I få specialiseret overvågning og regelmæssig vedligeholdelse af jeres IT-miljø, samt adgang til de mest avancerede teknologier og meget mere.
Men inden I hopper på IT-outsourcing-toget, er der nogle ting I skal overveje.

5 tips til outsourcing af din IT

1. Få medarbejderne ’med’

Når et firma beslutter at outsource en del eller alle sine IT-funktioner, kan medarbejdernes hverdag blive påvirket. Derfor er det vigtigt at kommunikere årsagerne bag beslutningen korrekt og de kortsigtede og langsigtede mål, der kan opnås gennem IT-outsourcing, samt de positive aspekter i nye mulige arbejdsgange og samarbejdsværktøjer.

Lad medarbejderne vide, at IT-outsourcing handler om at give virksomheden et teknologi-løft, som muliggør et højere serviceniveau og stærkere kundefokus – og planlæg gerne workshops, hvor medarbejderne kan få lov til at gå på opdagelse i nye løsninger.

 

2. Hvem har operationel kontrol og styring

Vurdér, hvor meget kontrol I vil beholde. Lav en klar aftale om hvad I outsourcer, og hvad I selv styrer. Dette sikrer, at der er en klar forståelse mellem din virksomhed og outsourcing-firmaet omkring, hvem der har operationel kontrol og styring af hvad og hvornår.

Denne ramme vil også hjælpe dig med at udvikle en beredskabsplan med en klar forståelse af roller, ansvar og forventninger, hvilket afliver myter og misforståelser i situationer, hvor ting ikke fungerer som forventet.

 

3. Hvordan beskyttes jeres data

Din outsourcing partner får adgang til firmaoplysninger og kundedata, og bl.a. derfor er både sikkerhed og processtyring vigtigt. I skal som IT-outsourcing kunde aktivt og løbende risikovurdere jeres datamiljø, og konsekvensen af at data kan tilgås af jeres outsourcing partner.

Aftal hvilke foranstaltninger der skal være på plads for at sikre fortrolighed og sikkerhed for virksomhedens systemer, information og kundedata, samt forudsætningerne for at jeres partner tilgår data.

 

4. Hvor fleksibelt er samarbejdet

I takt med jeres virksomheds udvikling; I får flere ansatte og nye afdelinger, vil I få behov for en skalerbar IT-infrastruktur. Derfor er det vigtigt, at I vælger en samarbejdspartner, der har eksperter på området med viden og erfaring til at opbygge en infrastruktur, der kan tilpasses behovene i jeres virksomhed både nu og i fremtiden.

Det er vigtigt at vælge en forretningsmodel, der ikke binder jer på hænder og fødder, uanset i hvilken retning jeres virksomhed udvikler sig. Spørg derfor aktivt ind til hvor I står, hvis I ønsker at nedlægge servere og brugere, og nærlæs altid de kontraktafsnit, der beskriver vilkårene for op- og (særligt) nedjustering i kontraktperioden.

 

5. Hvordan sikres den løbende positive oplevelse

Jeres IT-outsourcing partner skal have tilstrækkelige ressourcer og dokumenterede arbejdsgange, for at kunne levere ensartet IT-drift, som understøtter jeres dagligdag.

Kontrollér derfor om partneren har de nødvendige arbejdsprocesser, sikkerhedsmæssige foranstaltninger og backup-rutiner på plads, så forretningsforstyrrelser elimineres eller minimeres i forbindelse med servicevinduer eller uventede hændelser.

 

Kontakt Comit på 4911 8800 og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at outsource din IT.

Læs også artiklen: Betaler du for mere end du har brug for?

Kontakt os vedrørende Hvad skal du overveje når du outsourcer?

Bliv kontaktet af vores eksperter, så vi kan finde den helt rigtige løsning til dig.