Fra servere til sikkerhed -

26. september 2018

Fra servere til sikkerhed

Med tyve år på bagen og talrige tilfredse kunder i porteføljen har Comit A/S formået at
placere sig solidt i førerfeltet blandt Danmarks bedste leverandører af IT-løsninger.

Comit var blandt de første IT-forhandlere, som indledte et samarbejde med CSIS. CSIS ville længere ud i markedet med SecureDNS, som var det første DNS-filter i verden til erhvervsmæssig brug. Det avancerede filter opdager malware i virksomhedens netværk, blokerer ondsindet webindhold og forebygger datalækage, hvis uheldet skulle være ude, og netværket inficeres. At uheldet kan være ude er ikke blevet en mindre sandsynlig hændelse siden dengang. Hvert fyrretyvende sekund rammes en virksomhed af ransomware, og cyberkriminelle udtænker hele tiden nye varianter af malware.


Så tidligt et behov

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og hos Comit forstod man hurtigt, at behovet for IT-løsninger, der kunne levere øget cybersikkerhed, kun ville vokse i de efterfølgende år.
– Gennem salg af hardware fik vi adgang til beslutningstagere hos mange større organisationer, hvor bekymringer om sikkerhedstrusler begyndte at fylde mere end frygten for at løbe tør for storage. Derfor var det naturligt for os at dygtiggøre os som forhandler af IT-sikkerhedsløsninger, fortæller salgschef hos Comit Anders Tryka.
Der findes utallige IT-sikkerhedsløsninger, og det kan være svært at vælge den ene frem for den anden. Efter etablering af samarbejdet med CSIS er flere leverandører blevet føjet til, og Comit formidler i dag en bred vifte af IT-sikkerhedsløsninger.
– Et ransomwareangreb i 2018 stoppes ikke med to, tre eller femår gammel antivirusteknologi, og uddannelse af dine medarbejdere hjælper kun mod CEO-svindel, indtil sommerferieafløseren foretager en bankoverførsel i bedste hensigt, advarer Anders Tryka og slår fast, at der i begge tilfælde skal mere omfattende metoder i brug.

Få styr på data
IT-sikkerhed handler nu i langt højere grad end før om at beskytte virksomhedens data, uanset hvor i verden de måtte være placeret. Den seneste tilføjelse i Comits palette er en løsning, der gør det muligt at få indblik i en virksomheds data, uanset om data ligger på virksomhedens egen infrastruktur eller i en cloudløsning som Office 365. Veritas anslår i en rapport fra 2017, at kun otte procent af danske virksomheders data er afgørende for den operationelle succes, mens hele 48 procent er forældet eller triviel information. Op mod 44 procent af data, de såkaldte ”dark data” har vi ingen viden om. De såkaldte dark data indsamles automatisk i forskellige systemer, men som ikke anvendes målrettet. Det kan være logfiler, kundedata eller gamle dokumenter og regneark, som ingen har haft brug for i årevis. At få ryddet op i forældede data kan give en enorm forretningsgevinst, og at opnå indblik i de 44 procent dark data, som virksomheden har liggende, bør ifølge Comit være en topprioritet for alle, der ønsker en reel vurdering af deres risici.

Skræddersyet sikkerhed
I de senere år har flere store virksomheder og offentlige institutioner været under cyberangreb. Hos nogle var IT-sikkerheden i orden, men for andre har det været en dyr erkendelse af, at IT-sikkerhed har været et underprioriteret område. Hertil kommer de firmaer, som end ikke aner, at de har været udsat for et angreb, og at deres fortrolige data kan være kompromitteret.
– Det bliver langt lettere at vælge de sikkerhedsløsninger, der passer til din organisations risikoprofil, når du har styr på hvilke data, I ligger inde med, og hvor de fysisk er placeret, siger Anders Tryka. Danske virksomheder har taget muligheden for at placere data og IT-infrastruktur i andre lande til sig, men mange har også mistet overblikket over, hvor deres data reelt er placeret. Comit er en af Danmarks førende leverandører af IT-sikkerhed og tilbyder gennem samarbejde med bl.a. CSIS løsninger, som modsvarer den enkelte virksomheds risiko og trusselscenarie, uanset hvor og hvordan virksomhedens data opbevares.

Kontakt Comit allerede i dag på +45 4911 8800 – så kan vi rådgive dig.

Læs mere her:
Comit IT-sikkerhed

 

 

Vil du have nyheder fra os direkte i din mailbox?