Kun 8% af vores data bidrager til operationel succes -

8. august 2018

Kun 8% af vores data bidrager til operationel succes

Som dansk IT-bruger, har du sikkert oplevet, at klikke dig igennem endeløse mapper af information på fællesdrevet. Vi danskere er nemlig rigtig gode til at gemme data i filer, vi aldrig åbner igen. Og det koster virksomhederne rigtig mange penge.

Vi danskere producerer data som aldrig før. Vi er bare ikke specielt gode til at slette dem igen.

”Veritas Technologies, der er verdens førende indenfor data management, kan i sin europæiske Databerg rapport fortælle at danske virksomheder er blandt de dårligst placerede, når man ser på hvor stor en del af it-budgetter der går til at lagre unødvendige data.”

IT-budgetter bør være IT-budgetterne

 

Det kan der være mange årsager til:

’Virksomhedens data governance politik er måske ikke defineret eller implementeret ordentligt, og hvis ikke der er rammer for hvad vi gemmer, så har mange en naturlig tendens til at gemme alting,’ forklarer Anders Tryka fra Comit.

Udbuddet af nye teknologier, der gør det muligt for os at øge vores mobilitet, fleksibilitet og agilitet har også hjulpet os godt på vej. Skyen har været et svar for mange, men det er også en kæmpe udfordring at danne sig et overblik over, hvilke data, der befinder sig hvor.

 

Størstedelen af vores data er ubrugelige

Rapporten fra Veritas konkluderer, at 48 % af vores data er kopier eller forældede, og at hele 44 % er data, vi ikke har reelt overblik over:

Vi ved, at vi har data liggende, fordi vi tager en daglig backup af dem, men vi har ingen viden om hvorfor vi har dem eller hvad de indeholder, og derfor kender vi heller ikke datasættets værdi, eller risikoen forbundet med at miste dem.

En medarbejder lægger eksempelvis måske en kopi af en vigtig fil på OneDrive udover at placere den på fællesdrevet som man skal, fordi hun så kan få adgang til filen fra hvilken som helst browser, uanset hvor hun befinder sig.

’Problemet er jo, at man så glemmer at slette filen igen, eller måske endda træffer et bevidst valg om at lade den blive liggende for eftertiden, så man altid kan komme hurtigt til den,’ forklarer Anders, og fortsætter: ’Hvis ikke man i forretningen har et værktøj til at holde styr på hvilke data der ligger hvor, så kender man heller ikke den reelle risiko.’

 

Det kan betale sig at rydde op 

Faktisk er kun 8 % af vores data ifølge Veritas klassificeret som værende afgørende for den operationelle succes. At opnå indblik i de resterende data, bør derfor ifølge Comit prioriteres markant højere end det er tilfældet i dag hos mange organisationer:

’For det første bør det være top of mind hos alle, der søger at reducere risikoen for datatab, og hos de, der bekymrer sig om GDPR compliance,’ siger Anders Tryka, hvorefter han udpeger de potentielle gevinstområder:

’At rydde op i 92 % af dit dataforbrug kan give kæmpe besparelser på både storage, backup og administration. Det er værd at tage med i overvejelserne.’

 

Få et gratis overblik over dine data

En vigtig del i arbejdet med beskyttelse og reduktion af risici forbundet med dine data starter med at få et overblik over hvilke data virksomheden egentlig har liggende, og om data ligger på din egen infrastruktur eller i en cloud løsning som Office 365

Hos Comit har vi valgt at investere ressoucer i opnåelse af Silver Partner status hos Veritas, som i vores optik med Veritas Information Map har den enkleste løsning i markedet til at give overblik over selv de mest komplekse og hybride løsninger.

’Vores partnerstatus ved Veritas betyder, at vi kan hjælpe dig i gang med en uforpligtende test i helt op til 30 dage, og output af testen gør det bestemt ikke svært at overbevise kunderne om løsningens værdi,’ afslutter Anders.

Kontakt Comit allerede i dag på +45 4911 8800 – så kan vi rådgive dig.

 

Fakta

Resultaterne i Veritas Databerg rapport er baseret på 1.475 respondenter i 14 lande. Respondenterne omfattede senior IT-medarbejdere med fokus på strategisk planlægning, drift samt taktiske funktioner.

Se mere her:

Veritas Information Map

 

 

 

Vil du have nyheder fra os direkte i din mailbox?